Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Nu åbner omdiskuteret vej i begge retninger

Der har været meget snak om de trafikale forhold omkring Vesterbro Torv i Aarhus.

Nye ensretninger gav tidligere på året store udfordringer, fordi bilister tilsyneladende havde svært ved at indrette sig efter de nye regler.

I april lød det så fra kommunen, at man ville åbne for kørsel i begge retninger på flere af strækningerne, som var blevet ensrettede.

Først var det ved Nørre Allé, ensretningen blev ophævet, og nu er turen kommet til Hjortensgade og Vester Allé, skriver Aarhus Kommune i et Facebook-opslag. Fra mandag den 13. maj kan man igen køre i begge retninger. I denne uge går kommunen i gang med at sætte nye skilte op, forberede signalanlæg og lave nye vejstriber.

vesterbro torv vej
Grafik: Aarhus Kommune